Persondatapolitik

Behandling af persondata

Vi registrerer de personoplysninger, du selv eller din mægler afgiver forud for et policetilbud. Det kan f.eks. være oplysninger om navn, adresse, e-mail og telefonnummer. Hvis du tegner en forsikring hos os, gemmer vi dine oplysninger så længe det er nødvendigt. Hvis du anmelder en skade på hjemmesiden, over telefonen, pr. e-mail eller brev, gemmer vi de oplysninger, du selv afgiver, og vi opbevarer dem, så længe de er nødvendige for behandlingen af din skade og forsikringsforhold.

Indsamling og behandling af personoplysninger

Vi indsamler de oplysninger om kunder, som er nødvendige for at tegne og administrere forsikringsprodukter. Det kan f.eks. være kontaktoplysninger som navn, adresse, e-mailadresse, forsikringsoplysninger eller oplysninger om skader. Vi gemmer oplysningerne med henblik på administration. Vi sletter alle oplysninger om dig, så snart de ikke længere er nødvendige.

Videregivelse af personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger fortroligt. Vi kan dog ifølge lovgivningen have pligt til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder. Desuden videregiver vi i visse tilfælde oplysninger om dig, når vi har dit særskilte samtykke. Hvis du ikke har givet samtykke til videregivelse, videregives dine kundeoplysninger kun til andre inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed og persondataforordningen. Herunder kan vi videregive generelle kundeoplysninger til selskaber i RiskPoint-koncernen og de forsikringsselskaber, som din forsikring er tegnet hos, såfremt videregivelsen sker i forbindelse med det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Ændringer af eventuelle urigtige oplysninger og/eller adgang til de oplysninger, som Board Company har registreret om dig

Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke oplysninger Board Company har registreret om dig, og hvilke oplysninger Board Company videregiver om dig. Du har også ret til at få ændret eller slettet eventuelt urigtige oplysninger. Du kan altid skrive til os eller henvende dig til:

Board Company A/S
Nørre Voldgade 96, 2
1358 København K

Klage over Board Company’s behandling af dine oplysninger

Hvis du er utilfreds med Board Company’s behandling af dine oplysninger, kan du klage til:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K.